Fredensborghusenes gæsteværelser

Fredensborghusenes gæsteværelser er inden for det sidste år blevet restaureret og fremstår i dag moderne, lyse og indbydende. Værelserne er indrettet med klare nordiske farver helt i Jørn Utzons ånd. Designer Lisbet Friis har skabt tekstilerne, der er anvendt til gardiner, puder og hynder i smukke blå farver.

Fredensborghusene har i alt 9 gæsteværelser, alle dobbelt, enkelte med mulighed for opredning.

Mulighed for morgenmad mellem 08:00 - 10:00 kr. 95,- pr. person.

Kontakt os på Tlf: +45 70 20 98 60. Eller send en e-mail: mail@fredensborghusene.com


Enkeltværelse pr. døgn

Single room per day
Einzelzimmer pro tag
Chambre simple par jour
Camera singola al giorno

Kr. 490,- / € 68,-


Dobb. Værelse pr. døgn.  

Double room per. Day from
Dobbelt zimmer pro tag von
Chambre double par jour
Camera doppia al giorno

Kr. 690,-  /  € 95,-

 

Fredensborghusene som er tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon

Den danske arkitekt Jørn Utzon er født i 1918 og opvokset i Nordjylland som søn af en skibsingeniør, der arbejdede ved Aalborg værft. I familiens omgangskreds er den svenske maler Carl Kylberg og onklen, billedhugger Einar Utzon-Frank, der begge har en betydelig indflydelse på Utzons tidlige kunstneriske udvikling.

Utzon bliver i 1937 optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i København, hvor han modtager undervisning af blandt andre Kay Fisker og Steen Eiler Rasmussen. Da han i 1942 er færdiguddannet, rejser han til Sverige, hvor han arbejder for to arkitekter, der har henholdsvis skrevet om og arbejdet for Erik Gunnar Asplund – et af Utzons store forbilleder. Efter krigens afslutning rejser Utzon i 1945 til Finland og arbejder i en kort periode for et andet af sine forbilleder, nemlig Alvar Aalto, inden han senere på året atter vender hjem til Danmark.

Fredensborghusene som er tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon.

Fredensborghusene som er tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon.

INSPIRATION

I de følgende år foretager han en række udlandsrejser, som får afgørende betydning for hans udvikling som arkitekt. På en rejse til Marokko i 1947-48 stifter han førstehåndskendskab til traditionel arabisk arkitektur. I 1949 går turen til Nordamerika med den norske arkitekt Arne Korsmo, hvor Utzon i USA besøger Frank Lloyd Wright, Mies van der Rohe samt Ray og Charles Eames. På rejsen oplever han også de storslåede præcolumbianske templer i Mexico, der gør et uudsletteligt indtryk på ham, hvilket han i 1962 skriver om ’Platforme og plateauer: En dansk arkitekts tanker’.

I 1950erne besøger han endvidere Iran, Indien, Nepal, Kina, Japan og Australien. På rejserne studerer han bygningsværker fra civilisationernes store, gamle kulturer. De oplevelser kommer til at indgå med betydelig vægt i hans erfaringsgrundlag og den særlige arbejdsmetode, han udvikler. Det kommer ikke mindst til udtryk i udviklingen af to centrale idéer i Utzons arbejde som arkitekt, om henholdsvis de additive principper og forholdet mellem platform og tag.

På rejserne anskaffer han sig mange bøger om de bygningskulturer, han besøger. Bøgerne bliver vigtige opslagsværker og referencer på hans tegnestue, hvor han forklarer sine idéer til medarbejdere og bygherrer med eksempler fra dem. En af bøgerne er den kinesiske byggemanual Yingzao Fashi fra 1100-tallet, som med sine konstruktive løsninger og grafiske udtryk kommer til at spille en særlig rolle.

 

NATUREN

En anden vigtig inspirationskilde for Utzon er naturen. Her finder han både konstruktive, rumlige og organisatoriske principper, som han forfølger i sit eget arbejde. Naturen er for ham et laboratorium, hvor træernes rytme, stammernes proportioner og bladenes struktur studeres med henblik på at optimere konstruktioner og formgive rum. Fascinationen af naturen kommer til udtryk i den måde, hvorpå hans bygninger er opbygget og forholder sig til stedet. Utzons interesse for sejlbåde har også indflydelse på hans bygninger. Den viden, han får dels gennem faderen og dels som aktiv sejlsportsmand om bådes konstruktion og funktionsdygtighed, viser sig på flere måder i hans arkitektur, ligesom den udmønter sig i designet af båden Tri-Tail.

 

EGET HUS

Mange af ovennævnte idéer kommer til udtryk i Sydney Operahus. Seks år efter at han vinder arkitektkonkurrencen til Operahuset, flytter han i 1963 med sin familie til Sydney, Australien. Her bor han frem til 1966, hvor han efter uoverensstemmelser med den nye regering i New South Wales må forlade byggeriet af Operahuset.

Han bor i de følgende år skiftevis i Danmark, Spanien og USA. I starten af 1970erne bygger han huset Can Lis på Mallorca, hvortil han trækker sig tilbage. I bygningens arkitektoniske udtryk udfoldes idéer fra hans møde med andre kulturer og egne tidligere bygningsværker. Can Lis er, med sin unikke brug af lokale materialer i et nyt og epokegørende formsprog, et af de betydeligste enfamiliehuse i de 20. Århundrede.

Utzon bygger tyve år efter endnu et hus på Mallorca, hvor han ikke blot viderebearbejder og genformulerer idéer fra sit foregående hus dernede, men også fra andre tidligere boligprojekter, ikke mindst Fredensborghusene.

 

VERDENSARKITEKTUR

Utzon er en international arkitekt i mere end én forstand. Ikke blot har han med Sydney Operahus lavet en af verdens bedst kendte bygninger i det 20. Århundrede, han har også boet i og fået opført betydelige bygningsværker på flere kontinenter, samt hentet inspiration og idéer fra hele kloden.

Utzon har tegnet over hundrede projekter, hvoraf kun et fåtal er blevet realiseret. Udover Sydney Operahus (1956-73) er hans mest markante offentlige bygningsværker Bagsværd Kirke (1968-76) og Kuwait Parlament (1972-82). Fælles for de tre projekter er deres visionære karakter og originale formsprog. Centralt i bygningsværkerne står også en raffineret brug af materialer og konstruktioner, samt en særlig forståelse af stedernes bygningskultur og egenart.

På baggrund af de sociale, kulturelle og økonomiske forhold, der knytter sig til hvert af projekterne, skaber Utzon unikke og stedsspecifikke bygningsværker med storslåede arkitektoniske udtryk.

Således skal bygningsværkerne ikke ses som udtryk for en speciel arkitektonisk stil, men snarere for en arbejdsmetode, der lader det særegne ved hvert enkelt projekt folde sig ud og træde i karakter. Om dette forhold siger Utzon: ”Som arkitekt mener jeg det er meget vigtigt at indleve sig i tingenes natur, snarere end at kæmpe for form og stil.”

 

KLYNGEHUSE

I 1953 vinder Utzon sammen med Ib Møgelvang førstepræmie i konkurrencen ’Skånske Hustyper’ med et projekt, der kaldes ’Privatliv’. Projektet er bygget op omkring et gårdhavehus, der udadtil omkranses af en aflukket mur på alle fire sider. Langs muren ligger boligen med en åben gårdhave i midten. Boligen kan om- og tilbygges efter familiens skiftende behov, uden at helhedsindtrykket i den samlede bebyggelse spoleres. Et par år efter konkurrencen realiseres idéerne i Kingohusene uden for Helsingør. Her er gårdhavehusene organiseret som klyngehus omkring en sø og en dalsænkning, således at de følger konturerne i det karakteristiske danske morænelandskab. Taget har et ensidigt fald fra den omkransende mur ind mod gårdhaven og er, ligesom mur og belægning, lavet i tegl. I den gennemgående anvendelse af tegl får bygningerne et sammenhængende monolitisk præg, som det også kendetegner de arabiske lerbyer, Utzon har studeret. Endnu et par år senere påbegyndes Fredensborghusene. Utzon forklarer organiseringen af klyngehusene med to hænder, der har henholdsvis lukkede og åbne fingre. De lukkede fingre refererer til organiseringen af traditionelle arabiske og fjernøstlige byer, hvor husene ligger tæt omkring gaden, mens de åbne fingre viser, hvordan landskabet trækkes ind mellem boligerne i bebyggelsen her.

Organiseringen af boligerne i Kingo- og Fredensborghusene har også referencer til Alvar Aaltos kendte kirsebærtræsanalogi, hvor ens blomster med forskellige placeringer på grenen skaber en mangfoldighed i udtrykket. Rækkehusene er beliggende op til den tilstødende parcelhusbebyggelse, mens gårdhavehusene vender ud mod natur- og fritidsarealer. Gårdhavehusene udgør én sammenhængende, svungen form, med fælleshuset som en integreret del heraf.

 

MELLEM HUSENE

Fredensborghusene ligger i udkanten af byen, ikke langt fra Fredensborg Slot. På en sydvendt skråning er boligerne placeret ud til det åbne land med skoven i baggrunden.

Ankomsten til Fredensborghusene sker ad mindre veje med omgivende lave hække på den nordlige side, mens der på den sydlige side er en fælles græsplæne med enkelte store sten. De vinkelformede boliger ligger, så de alle har en sydøst- eller sydvestvendt gårdhave ud mod plænen. Deres orientering gør, at de alle får direkte sollys ind i boligen i løbet af dagen. Gårdhaven fungerer som et privat uderum for den enkelte bolig og formidler samtidig overgangen mellem husenes indre, intime rum og landskabets store rum udenfor. Landskabsarkitekt Jørn Palle Schmidt har tegnet planerne for gårdhaverne, hvoraf enkelte er realiseret. Murene, der omkranser gårdhaverne, varierer i højden i relation til forholdene på det specifikke sted. Med murenes forskellige højder reguleres indblik og udsyn i den enkelte bolig, således at der opnås en stor grad af privathed i boligen, samtidig med at den smukke udsigt til naturen kan nydes herfra. De forskellige højder på glasfacadens brystning differentierer yderligere boligernes rum, der veksler mellem at være åbne og afskærmede. Klyngehusenes forskydninger i plan og murenes forskellige højder giver et oplevelsesrigt og afvekslende udtryk i hele bebyggelsen.

 

BOLIG OG FÆLLESSKAB

Der er fem forskellige hustyper: fire slags gårdhavehuse og et rækkehus. Fælles for dem er, at de er bygget i gule mursten med tegl på taget. Apteringen i træ er naturbehandlet eller malet rød. De 30 rækkehuse er i to etager med en stue i bygningens fulde højde, hvorfra der er adgang til en mindre gårdhave. De fire slags gårdhavehuse, der i alt udgør 47 boliger, er grundlæggende ens organiseret, men har forskellige størrelser og antal værelser. Gårdhavehusets to fløje ligger op ad den omkransende murs sider, med nogle få, mindre vinduesåbninger og en dør.

Forskydninger i boligernes mure gør, at de isoleres akustisk og visuelt fra hinanden. Den ene fløj i boligen indeholder ét stort fællesrum, mens den anden har flere mindre værelser. Fællesrummet afgrænses i den ene ende af en pejs og i den anden, hvor de to fløje mødes, af et lille køkken. Glaspartier i bygningens fulde længde åbner for lys og udsyn mod gårdhaven og skaber et tæt samspil mellem inde- og uderum.

Samlingsstedet for Fredensborghusenes beboere er fælleshuset, som vi her befinder os i. Det store rum i midten med tilhørende køkken, benyttes til fællesspisning, sammenkomster og fester. Fælleshuset har været en vigtig del af bebyggelsen lige fra begyndelsen som det sociale sted, hvor beboerne mødes og er sammen. Den kollektive idé, der kommer til udtryk i fælleshuset, er begrundet i ønsket om at etablere et fællesskab for hjemvendte danskere. Fælleshuset er delvist indrettet med møbler tegnet af Utzon, mens væggene er dekoreret med gaver fra foreningens medlemmer. Fra plænen udenfor fremstår den store terrasse foran fælleshuset som et bredt, hævet plateau, med et flot udkig til omgivelserne.

 

DANES WORLDWIDE

Den 30. april 1919 stiftes Dansk Samvirke med henblik på at øge forbindelsen mellem danskere herhjemme og i udlandet, samt at gøre Danmark mere synlig uden for landets grænser. Den målsætning har lige siden stået centralt for arbejdet i foreningen, der siden 1972 har haft Hendes Majestæt Dronning Margrethe som protektor.

Foreningen har lige fra sin etablering haft en række forskellige tilbud og aktiviteter for danskere i udlandet. Året efter stiftelsen starter udgivelsen af ’Danmarksposten’, der med artikler og reportager også i dag orienterer udlandsdanskere om udviklinger og tendenser i det danske samfund. Øvrige aktiviteter indbefatter en rådgivningsservice, uddannelsesprogrammer i dansk sprog og årlige medlemsmøder på Kronborg Slot. I 1998 omdøbes foreningen til Danes Worldwide og udskifter samtidig logoet til det her viste med Piet Heins Danmarksglobus.

 

FREDENSBORGHUSENE

Den selvejende institution Fredensborghusene er stiftet af foreningen, med henblik på at skabe en boligbebyggelse for hjemvendte danskere. På initiativ af foreningens første administrative leder Albert Kamp udarbejdes idéen til bebyggelsen sammen med formand Jørgen Saxild og højesteretssagfører Valdemar Hvidt. Idéen offentliggøres for foreningens medlemmer i 1957. Utzon tilknyttes projektet som arkitekt og udarbejder en bebyggelsesplan, hvor boligerne på en af de tidlige tegninger er skitseret med brugen af et vinkelformet gummistempel. Med økonomisk støtte fra foreningens venner og ikke mindst Saxild rejses den nødvendige kapital til bebyggelsen, der står færdigbygget i 1963. Bebyggelsen er siden opførelsen blevet kaldt mange navne, blandt andet ’Bakkedraget’ og ’Terrasserne’, som der står på frimærket fra 2002, men omtales almindeligvis og hedder Fredensborghusene. Bebyggelsen indeholder ud over boliger og fællesrum også flere gæsteværelser, der udlejes i kortere perioder til foreningens medlemmer. Som et af de betydeligste boligprojekter fra sin periode, blev Fredensborghusene i 1987 erklæret bevaringsværdig og fredet.

 

SAXILDS ENGAGEMENT

Fredensborghusene var svære at leje ud, og historien melder, at Jørgen Saxild på et tidspunkt samlede hele familien og bad om opbakning, hvilket han fik, til at sætte familiefonden på spil.

”Bestyrelsen anmodede herefter Hvidt om fremover at udleje husene med betaling af indskud fra lejerne. Ifølge oversigt af 1/1 1965 er af ”Fru Gudrun Saxilds, født Hassel, mindelegat” betalt indskuddene for 19 huse med kr. 363.000,00, hvortil kommer indskuddet kr. 23.000,00 for hus 66, der er udlejet for ½ år fra 1/3 1965 til A/S Kodak uden indskud. Legatets indskud svarer således til mere end 25% af det samlede indskud”.

Uddrag af referat af bestyrelsesmøde den 26. januar 1965, afholdt på ingeniør Jørgen Saxilds kontor i den selvejende institution ”Fredensborghusene”. Til stede var de 5 bestyrelsesmedlemmer: Ingeniør Jørgen Saxild, overingeniør Per Klitgaard, direktør Kann Rasmussen, redaktør A. Kamp og højesteretssagfører Valdemar Hvidt samt advokat Adam Hvidt.

I ovenstående brev skriver Utzon ”… Vi ved jo godt, at det er umuligt at få en løve uden kamp.” I den flertydige formulering henvises blandt andet til et forslag til et af fælleshusets interiører, der kort tid efter opførelsen blev fjernet. Derimod hænger løveskindet, som var tiltænkt det interiør, i dag på væggen her i fælleshuset. Løven er skudt af Afrika-danskeren Johan Dobi Nepker og efter sigende den største, der nogensinde er nedlagt i Kenya.